Nokia-boss havde smugleri som bijob
Olli-Pekka Kallasvuo, der er udset til posten som Nokias kommende direktør, smuglede i 2004 en masse varer til Finland på vej hjem fra Schweiz. Det er sikkert også en kedelig flyvetur, men de finske toldere mente altså, at der skulle betales told af varerne, noget Olli-Pekka Kallasvuo forsøgte at undgå. Det var blandt andet ure, antikviteter og tøj, der var blandt smuglergodset.
Den finske avis Helsingin Sanomat kan fortælle, at den kommende Nokia-direktør fik en bøde på 230.000 kr. for smugleriet.