Tynd og teknikspækket 3G-mobil fra BenQ-Siemens

Det er tydeligt, at BenQ-Siemens har haft Motorolas prisbelønnende Razr i tankerne, da EF81 blev konstrueret. Og hvorfor ikke negle lidt fra konkurrenterne, hvis man samtidigt selv kan bidrage med noget nyt. EF81 imponerer nemlig ikke blot med lækkert design, den er også fyldt til bristepunktet med spændende funktioner, noget Razr ikke helt kunne prale med.

Tynd og teknikspækket 3G-mobil fra BenQ-Siemens

En fiks ting ved EF81 er, at multimedia-funktionerne kan bruge uden at telefonen skal klappes op. Man kan f.eks, tage billeder og afspille musik direkte fra de ydre taster, for så at navigere rundt i menuerne på den lille ydre skærm. Det fungerer godt, især fordi det er et fint lille display, der sidder på ydersiden. Også en smart menuløsning gør det let at bevæge sig frem og tilbage med kun fire taster.

Telefonen markerer sig også med materialevalget. Bagsiden er af sort aluminium, og rammen rundt om telefonen er af magnesium. På forsiden finder vi børstet rustfrit stål. Der er altså tale om et både hårdført og fikst design.

EF81 har 64 MB indbygget hukommelse, hvilket ikke er imponerende i en telefon af den type, men den kan heldigvis udvides med et MicroSD-kort, så man kan få op til en GB mere hukommelse til f.eks. musikfiler.

2-megapixelkameraet er let at bruge, både med telefonen lukket og opslået. Hvor god billedkvaliteten er, er svært at udtale sig om, da vi kun har set billederne på telefonens display, men desværre har den ingen autofokus. Derfor tyder meget på, at billederne ikke bliver nær så skarpe og gode i forhold til de bedste kameratelefoner.

Det følger en praktisk holder med samt et USB-kabel til opkobling til computeren. Telefonen kan oplade, mens den står i holderen.

EF81 skulle komme på markedet til april, ifølge Benq-Siemens.