Samsung Galaxy S IV kan true selve produktionen af iPhone
100 millioner solgte eksemplarer. Det skulle være Samsungs forventninger til Samsung Galaxy S IV, som formentlig snart bliver præsenteret. Det afslører analytikeren Peter Misek i et kundenotat.
Det betyder ifølge Misek, at selve produktionen af Apples iPhone kan være i fare, grundet Samsungs komponent- og produktionsbehov til de mange enheder. Den enorme mængde af enheder, der skal produceres, vil nemlig få producenterne af de forskelle dele til telefonen til at flytte ressourcer væk fra Apple, lyder det fra Misek.
Apple lider i forvejen under, at dets producenter har problemer med at lave den store skærm til iPhone 6 og det vurderes, at det kan skubbe lanceringen af den model til 2014.
LÆS ARTIKEL: 3 nye billige smartphones fra Samsung på vej
Misek vurderer i øvrigt, at Samsung vil komme til at sælge 60 millioner eksemplarer af Samsung Galaxy S III. Samsung har selv meldt ud, at de medio januar havde solgt 40 millioner eksemplarer i alt af den populære smartphone.