Nokia 6125: Ny klap-telefon
åØåMed den stilfulde Nokia 6125 klaptelefon udvider Nokia i dag sin portefølje af populære mellemklasse mobiltelefoner. Nokia 6125 quadband-telefonen (GSM 850/900/1800/1900) forventes at komme i handel i andet kvartal af 2006.
– Den nye Nokia 6125 forener fortræffelige funktioner med et kompakt design, som er nøglekriterier for forbrugere af "klassiske" mobiltelefoner. Med Nokia 6125s overbevisende udvalg af features er den et ideelt værktøj til både dagligt arbejde og privatliv, og den er en god tilføjelse til vores meget populære mellemklassesortiment, siger Nokias produktchef Oskar Södergren til Mobil.nu.
Farvevalget i sølv og sort og to displays med klare farver. Nokia 6125s 1.3 megapixel kamera med 8 x digital zoom, videooptager og en dedikeret kameraknap giver fortræffelige spontane fotograferingsmuligheder i en rimelig opløsning.
Nokia 6125 har også Buetooth, infrarød og USB, som gør kommunikation med andre enheder hurtig og nem. Med forskellige beskedfunktioner – så som MMS, instant messaging, push to talk og Nokia Xpress audio messaging – kan brugerne nemt holde kontakt med andre. Nokia 6125 har en integreret e-mail-klient, som også understøtter vedhæftede filer.
Desuden byder den klassiske Nokia 6125 på underholdning til musikelskere med en indbygget digital musikafspiller, som understøtter et bredt udbud af digitale musikformater såsom MP3, AAC+ og WMA. For at forbedre lydoplevelsen understøtter Nokia 6125 stereolyd via Bluetooth trådløs forbindelse og har desuden en stereo FM radio, understøtter Visual Radio og har video-ringetoner. Såvel musikfiler som billeder og videofilm lagres nemt på et microSD hukommelseskort, så man ikke er nødt til at nøjes med de få musiknumre, der kan være i telefonens interne hukommelse.