Siemens/BenQ 3G-mobil på trapperne

Siemens/BenQ 3G-mobil på trapperne

Vi er nogen der lige siden CeBIT har ventet med spænding på SXG75. Den er blevet uskudt i flere omgange, ikke mindst på grund af BenQ’s overtagelse af Siemens Mobile.

Nu er den endelig på vej. SXG75 har 2-megapixel kamera, MP3-afspiller, FM-radio og indbygget satellitnavigation med både kort og GPS-antenne. Den tjekkiske mobilside Mobil.cz har haft modellen til test, og i følge hjemmesidens billeder har den skiftet udseende undervejs i ventetiden. På CeBIT var modellen helt hvid, mens Mobil.cz testmodel er holdt i sort og grå.

Udfra Mobil.cz test er det der falder mest i øjnene, SXG75’s GPS. Billederne af navigationssystemet giver et meget professionelt indtryk med kort og navigationsinformationer. GPS’en fungerer fint i bilen, og som en ekstra funktion kan man hente adresser direkte fra telebogen ind navigationen.

Hovedmenuen har 12 ikoner, og man kan indsætte forskellige temaer – præcis som det bør være standard i alle nye mobiltelefoner. Faktisk ligner menuerne meget Sony Ericssons.

BenQ Mobile holder pressemøde den 17. januar, hvor SXG75 givetvis bliver præsenteret. Men i følge BenQ’s danske pressemand skulle modellen ramme de danske butikker allerede inden for de første par uger af det nye år. SXG75 er ved at få de absolut sidste justeringer og er sat i produktion i denne uge.