Stor-satsning fra Benq til januar

Stor-satsning fra Benq til januar

Nogle af de nye modeller, der skal vises frem 17. januar i Berlin er helt nye. Men meget tyder også på, at Benq benytter lejligheden til at vise nogle af sine mest avancerede produkter frem – modeller der allerede nu er til salg i andre dele af Verden. En af disse modeller er P50, der anvender Microsoft operativsystem og som har fuldt tastatur.

I følge sikre kilder til Mobil.nu kommer P50 i handlen allerede fra 19. januar – altså kun to dage efter lanceringen i Berlin.

Kilder forventer også, at Benq har tænkt sig at lancere P30, der er en konkurrent til P900, og som anvender samme operativsystem – nemlig Symbian UIQ.

Mobil.nu er naturligvis på plads ved pressemødet den 17. januar i Berlin og vi rapporterer naturligvis direkte fra pressemødet. Så det er her, du først får nyhederne om Benq’s satsning i Europa.