Siemens CF 110: Elegance frem for alt

Mens udviklingen af mobilens indhold raser af sted, kommer der en gang imellem et produkt, der skiller sig ud fra mængden på en uventet måde.

Siemens CF 110: Elegance frem for alt

Siemens’ lille og lette mobiltelefon CF 110 er af netop sådan en klasse. Det er en telefon, der mangler det næsten ellers standardiserede kamera, og derved faktisk virker forældet. Det er ærgerligt, at det skal være sådan. Men heldigvis tager CF 110 til genmæle ved at være et gennemført lille lavprisprodukt. Som tidligere har Siemens også denne gang med succes skabt en skyde-mobil, der bestemt ikke er grim at se på. Selv om farver ikke taler sit tydelige sprog, er den stadig spændende at se på. Med en tilforladelig stor skærm og fem taster i lukket tilstand tilbyder den ikke den store revolution, men bare mere af det gamle, der jo også fungerer så godt. Den skydes nemt op og blotter et bulet tastatur, der er behageligt at skrive på. Fordi der netop ingen modstand er at finde i skydefunktionen, skyder den desværre også utrolig nemt i. Og det er selv, når man snakker i telefonen.

Let i prisen

Den er også sin lette vægt værd i guld. For kun 1.300 kroner uden abonnement kan du erhverve dig Siemens CF 110 og nyde de få, men gode facetter. Kameraet gør meget ved prisen, og hvis du alligevel er typen, der absolut ikke kan se nytten af et mobilkamera, bør du kigge nærmere på telefonen. Menuen afslører mulighederne for at gå på internettet og derved spille forskellige spil, så helt multimediefri er den lille skabning altså heller ikke. Desuden ligger der flere klædelige billeder klar til at blive lagt på som baggrund, så der kan komme lidt liv på mobilen. Menuen er opbygget som tidligere Siemens-mobiler, og de svage farver på ikonerne vil med garanti ikke distrahere dig.

Rungende lydkvalitet

Til tider kan Siemens CF 110 dog også blive for meget et lavprisprodukt. Følelsen, når man holder mobilen, kan til tider forveksles med at holde et plastikbestik mellem hænderne. Prisen afspejler desværre også lydkvaliteten på samtaler. Stemmen i den anden ende kan blive meget rungende, og mikrofonen opfanger alle omkringliggende lyde. Også en frisk vind, der nogle gange gør det helt hen i vejret at føre en ordentlig samtale. Men trøst dig med, at det i stor stil er de fleste mobiler, der har samme problem, og ikke noget der er unikt for Siemens CF 110

Alternativ:

En lille telefon, der udmærker sig mere på sit udseende. Tiden løber desværre hurtigt fra disse produkter, men visse firmaer har en politik mod kamera i mobilen.