Sony Ericsson Z520i: Kamæleon med ungdomstække

Z520i er en ægte lille kamæleon, der kan skifte udseende, alt efter hvem den indynder sig hos. Dømme ud fra mobilens indhold, henvender den sig nu mest til den yngre målgruppe.

Sony Ericsson Z520i: Kamæleon med ungdomstække

Hvis man skal tro den store nye trend i forbruger-branchen, så skal alle produkter blive mere påvirkelige. Customize bliver det kaldt, og det går i sin enkelhed ud på, at produktet skal tilpasses den enkelte forbruger. Sony Ericsson er ikke sen til at følge trenden med den nye smarte klap-mobil Z520i. Den lille Z520i er nemlig intet mindre end en vaskeægte kamæleon, der kan skifte udseende alt efter ejerens ønske, med et let udskifteligt cover og tema. Gennem telefonen kan der hentes gratis temaer, spil, ringetoner og andet ned, så mobilen kan få sit personlige udtryk. Alt dette er ikke nyt eller revolutionerende, men med Z520i gøres det bare nemmere.

Den Z520i jeg havde til test, havde to covers med i pakken, et snehvidt og et babyblåt cover. Derudover ligger der 4 forskellige temaer på mobilen, men ingen af dem er synderligt spændende, så hvis der skal være lidt mere gang i kamæleonen, bliver du nødt til at hoppe på mobilens internettet og hente nogle temaer. Hvis man ser på resten af telefonen, bliver man ikke skuffet. Hanken, der nu er blevet identisk med ungdomsmobilerne, er også på Z520i. Her er den bare en smule tykkere og bedre integreret på mobilen. Jeg må indrømme, at jeg synes hanken klæder den lille klap-telefon. Det er da en bedre løsning med antennen, end hvis den bare stak vilkårligt op.

Yderkanten af nytte

Z520i kan bestemt også gøre opmærksom på sig selv, når den ringer. Et større lysshow kan arrangeres til de indgående opkald med seks forskellige indstillinger. Det kan skabe lidt fest og farve ved dine opkald. Sammen med en masse ringetoner og mulighed for at hente flere får man fuld valuta på den bekostning.

Det samme gør man med de behagelige taster. Der er lige den modstand i dem, så det føles godt at skrive en SMS. Mobiltelefonen ligger godt i hånden, når man skriver, og sammen med det glatte ydre på tasterne kunne du næsten skrive flere siders SMS’er. Derudover er navigationspinden også relativ enkel at benytte sig af. Tasterne er ligeledes hvide og glider derfor godt ind i udseendet på kamæleonens standard-udseende.

Der er både en indre og ydre skærm på Z520i. Den ydre skærm kan med fordel bruges til at holde øje med SMS eller tabte opkald. Men efter et minut går skærmen i standby-mode, og det er svært at se, hvad der står på skærmen. Når der er indgående opkald, kan skærmen dog bruges til at orientere sig om, hvem det er. Hvis det er chefen, skal du ikke klappe telefonen op, for så tages opkaldet automatisk.

Skab din egen livsstil

Tv-serier som Sex And The City og Venner har kraftigt inspireret den lille kamæleon til at lokke de unge med spændende spil-tilbud. Spillet New York Nights’ tema kan straks genkendes fra de to serier. Til dem der bare har en smule hang til Carrie Bradshaw, Ross eller en anden figur fra serierne må uden tvivl føle sig hjemme i spillet. Bygget over PC-spillet The Sims styrer man sin egen figur ved at skabe ham/hende med forskellige værdier i for eksempel humor, kultur osv. Målet er at blive en del af New Yorks jetset-liv og skabe sin egen livsstil. Et vigtigt råd er bare at huske sin egen livsstil, for det er et yderst vanedannende spil. Min figur skulle der arbejdes meget med. Han var en taber, men jeg fik ham rettet op med de rigtige jobs, så han derved også kunne date de helt rigtige mennesker.

Men revet ud til virkeligheden igen er der så meget mere Z520i byder på. Som de fleste af Sony Ericssons nye mobiler har menuen ligeledes det der hedder Play Now. Det er ren og skær en nem måde at downloade bl.a. ringetoner og spil. Hvorfor der er så mange måder at kunne downloade det samme på mobiltelefonen, er stadig en gåde for mig.

Ingen roser uden de berygtede torne

Z520i indeholder et kamera på ydersiden af klappen. Desværre er det ikke blevet til mere end et VGA-kamera, der ikke kan bruges til ret meget. Det tager faktisk ikke så dårlige billeder, men det er næsten håbløst forældet i selskab med de 1,3 og 2 megapixelkamera, der er ved at være standard i<