Sony Ericsson W550i: Ny buttet ven til de unge
Det nu allerede karakteristiske orange-look, som Walkman-mobilerne har fået trukket over skallen, kan bestemt også ses på den buttede W550i. Den er faktisk mere fremtrædende på denne model end på den tidligere W800. Men det er muligt at skifte coveret til den, så man kan få den i mere neutrale farver, hvis man, efter stor sandsynlighed, bliver godt træt af farven.
Men noget, jeg personligt ikke bliver træt af, er bare at holde den i hånden. Den vejer sin del, men man får derved også et godt greb om den. Både når den er lukket, og når man har den åbent. Et mindre fremtræden greb på bagsiden, som normalt ses på kameraer af samme størrelse, giver mobilen en god ergonomi. Men en vulgær stor hank, som jeg ikke helt ved, hvad er til for, ødelægger noget af det ellers firkantede og buttede look.
Mindre og mere handy
Rent udseendemæssigt er den bygget over den tidligere populære S700 men med en drejelig skærm. Skærmen kan drejes 180 grader, så tastaturet kommer frem i lyset. På S700 var der en god grund til at gemme det grimme 80’er tastatur, men på W550i har man lært lidt af lektien og gjort det mere spændende. Det er dog stadig det, der er grimmest på mobilen, men altså nu mere tilforladeligt. Design-funktionen med den drejelige skærm er skæg men også besværligt at bruge. Det kræver virkelig øvelse, at kunne åbne den let og elegant med én hånd. De, der kender til S700, vil kunne gøre det i søvne, også fordi telefonen er gjort en smule mindre og mere handy.
Et andet problem er, at når man åbner for telefonen, er der en stor sandsynlighed for, at ens pølse-fingre kommer til at trykke på én af de 4 funktionsknapper, der sidder på siderne af mobilen. Det skete ustandseligt for mig, så jeg til sidst troede, det var en automatisk funktion, når man åbnede mobilen.
Muligt med spontan fest
Telefonens indre er der ikke meget nyt om i forhold til storebroderen, W800. Menuen er præcis den samme, og hvis man bare kender lidt til Sony Ericssons menu-opdeling, vil man straks slappe af og føle sig hjemme. Mobilens force er heller ikke det revolutionerende og nye, men derimod det modsatte – alt det samme lir bare til en billigere pris så de økonomisk udfordrede også kan hoppe med på den hippe Walkman-vogn.
Musik-delen er selvfølgelig også en del af den lille buttede mobil, for at kunne leve op til tilnavnet Walkman. En genvejsknap nederst til højre på forsiden åbner straks op for musikken, med spilleliste, equaliser osv. Med de medfølgende høretelefoner har lyden virkelig gode takter. Der er ikke mangel på bas eller diskant, og selv uden høretelefoner giver højttalerne virkelig en god grund til at holde spontan fest i toget, på fortovet eller hvor du lige befinder dig.
Når du befinder dig foran computeren for at fylde musik på mobilen til den spontane fest gennem USB-kabelet, har du svært ved ikke at bryde ud i egen skønsang pga. brugervenligheden. Ved drag’n’drop fylder du musik på og med den acceptable størrelse af 256 MB indbygget hukommelse, skulle der være nok af plads. Desværre er der ingen muligheder for at udvide med et eksternt hukommelseskort.
Det, de unge vil have
Fra begyndelsen af har Sony Ericsson rettet denne mobil til de unge. Det er mobilen, der skal danse breakdance med dig, smide de vildeste toner og ellers bare vise sig frem for dine venner. Derfor er der også kommet tre spil, der sætter nye standarder for mobil-spil. Det er det streetsmarte Extreme Air, det legendariske Gaunlet og det skægge Worms Fort 3. Alle tre spil spilles horisontalt med lækre farver. En god tidsrøver til de mange ventende ventetider. Hvis det ikke er nok med de mange små features, findes der også det uundgåelige megapixel-kamera. Kameraet har 1,3 megapixel og mange skægge indstillinger. Funktioner som hvidbalance, selvtimer og serie-skydning sammen med mobilens udseende giver straks følelsen af at have et normalt digitalt kamera mellem hænderne. Men i modsætning til W800 er der desværre ikke autofokus, og selvom 1,3 megapixel aller