Samsung D500: Sort er smukt

Samsung D500 skal nok lokke køberne til. Med sit sorte eksklusive look, trækker den folkene til, og så æder alle de andre funktioner brugerne, når de er trukket hen til skærmen. Jo Samsung har lavet den hidtil bedste telefon!

Samsung D500: Sort er smukt

Selv om det af en eller anden grund endnu ikke er lykkes operatørerne at få fuld gang i MMS herhjemme endnu, så er det multimedia, der rykker i mobilen. Derfor er det da også glædeligt at Samsung med D500 nu endelig sender en megapixelmobil på markedet herhjemme. Men det er ikke bare kameraet, der har gennemgået en større forvandling. Der er masser af store forbedringer, så der er slet ingen tvivl om, at vi her står med Samsungs bedste telefon til dato.

Selv om der er kommet megapixel i kameraet, er der ikke tale om en klumpet telefon. D500 vejer et gram mindre end 100 gram – og der er ikke tale om, at Samsung har måttet vælge gamle dele for at holde vægten nede. Således er eksempelvis skærmen stor og skarp og viser hele 262.000 samtidige farver. Faktisk er skærmen noget af det flotteste vi endnu har set i en mobiltelefonerne.

Blød, men mekanisk

D500 har et udskydeligt tastatur – eller skydetastatur, som Samsung selv kalder det. Når telefonen er "skudt" sammen, er det kun menutasten og nogle få ekstra taster, der er fremme. Alle ciffer-tasterne er gemt. Med et lille skub, skubber man telefonen fra hinanden. Og selv om der er tale om mekanik, går det blødt og let. Det er lidt lige som med køkkener. Der er de almindelige køkkener, hvor skufferne går op og i, og så er der de dyre, der ganske blødt og let glider op og i. Sådan et køkken er D500!

Eneste anke ved nogle ellers rigtig gode taster er, at 1,2 og 3 sidder ganske tæt på overkanten af telefonen, derfor kan det være svært at trykke på dem. Men det er petitesser.

Samsung D500 er altså meget lille. Så derfor har de givet køb på noget. Og det er den udskiftelige hukommelse. I stedet er telefonen udstyret med 96 MB hukommelse. Det rækker til ca. 1000 megapixelbilleder. Hukommelsen er dynamisk – hvilket vil sige, at man deler hukommelsen frit. Hvis man har mange billeder, kan de anvende hukommelsen, og hvis man hellere vil have flere kontakter, kan de snuppe hukommelsen. Det er smart. Om 96 MB så er nok, kan måske være en anden sag. Specielt når der er tale om en telefon, der også kan afspille MP3-filer.

Uanset hvad, så kan man let checke, hvor megen hukommelse, der er tilbage. Under menuvalget hukommelsesstatus, ser man hvor meget fri plads der er. Man ser også, hvor meget musikken, spillene, video eller billeder optager – så man kan slette det man ikke har behov for, for at få mere plads.

Da D500 også kan afspille MP3-filer, følger der naturligvis et stereoheadset med i kassen – et headset der naturligvis kan anvendes som mobilheadset under samtaler.

Højttaleren

Med i kassen følger også en lille ekstra højttaler. Den kobles sammen med mobilen med et lille kabel, og vupti, så har man en højttalermobil. Men nogen imponerende lydkvalitet, det er der altså ikke tale om. Jeg spekulerede længe over, hvad man kunne bruge det til, indtil jeg sad i bilen med det. Her virker det godt – nogen vil sige lige så godt som dyre monterede løsninger……

Kameraet er til gengæld langt bedre end forventet. Kameraet er udstyret – efter kameramobilens mål – en ganske avanceret lysmåler. Jeg synes faktisk både de indendørs, men specielt de udendørsbilleder bliver af en meget høj kvalitet.

Jeg styrter altid ned til en fotohandler og får billederne printet i 10X15, for at se kvaliteten. Og den er rigtig god på D500. Faktisk på højde med S700 fra Sony Ericsson. Der er også masser af indstillingsmuligheder, og naturligvis kan du anvende det indbyggede flash-lys, der dog ud over at være en fortrinlig lommelygte ikke gør nogen gavn ud over en meters penge. Af andre indstillinger, fortjener bl.a. ramme-effekterne en særlig plads. Det er rigtigt sjovt at sætte rammer rundt om billederne – og rammerne er meget flotte.

Billederne kan som tidligere sendes via MMS – men nu også helt uden problemer via Bluetooth, infrarød eller e-mail! Det er en gigantisk forbedring af Samsung, der ellers ikke har villet kende af hverken Bluetooth eller e-mail. Nu virker det!

I det hele taget så er Samsung D500<