Lav din egen mobilblog hos Opera

Lav din egen mobilblog hos Opera

Der findes adskillige udbydere af blogs, hvor Blogger.com er én af de største. Selve opbygningen af en blog er relativ enkel og på de forskellige blogudbydere er der en meget nem vejledning.

Udformingen på sitet er fastlagte og der kan vælges mellem forskellige templates. Når du har fundet et navn til bloggen og et udseende er det bare at fylde på med tekst. Der hvor det rigtige sjove begynder er med mulighederne på mobiltelefonen. På nogle blogs er det som sagt muligt at sende tekst, billeder eller video fra mobilen og direkte over på din egen blog.

Der er noget helt bestemt ved at kunne lægge et billede på internettet, uanset hvor du befinder dig. Vi benyttede os af Opera.com der er nem og enkel at benytte. Opera har ikke mange fastlagte templates, men det er vel heller ikke udformingen, der er vigtigst på en blog. Du kan begynde din blog via linket til Opera.com.

For at kunne blogge med mobilen på Opera.com skal man først slå muligheden til. Det gøres under >Blog Settings<. Nederst skal man sætte et flueben ud for >Enable MMS blogging<. Derefter fremkommer en email-adresse som du skal sende dine billeder til fra mobilen. Billederne kommer frem på forsiden, og der kan ligeledes sendes mobilbilleder direkte til fotoalbummet, der er tilknyttet bloggen. Der skal man ligeledes slå muligheden til. Lettere kan det næsten ikke gøres.

Hvis du har Opera som webbrowser på mobilen kan du logge på direkte fra mobilen og redigerer bloggen på farten.