Nokia 7280: Så er der dømt modeshow!

Nokia 7280 er mobiltelefonen stort set alle kvinder, i alle aldre, falder for. De fleste fyre gør det også - de har bare sværere ved at indrømme det. Den er en del af Nokias nye modeserie, og så er det den første mobiltelefon, vi har testet her på Mobil, som er uden tastatur! Desværre leverer den et par ubehagelige overraskelser

Nokia 7280: Så er der dømt modeshow!

Egentlig var det meningen at vores kvindelige tester her på redaktionen skulle have haft fornøjelsen af at teste denne fantastisk hippe mobil fra Nokia, men kvinder har det med at overraske. Det er nemlig ikke nok, at den ser smart ud, så længe der bare er en væsentlig brugerfjendtlighed ved den. SMS-funktionen er nemlig usædvanlig besværlig og tidskrævende at bruge, og da mobiltelefonen måske mest brugte funktion efterhånden er ved at være SMS-en, så må det siges at være en ret afgørende for bedømmelsen af denne mobil. Det vender jeg tilbage til senere.

Modeshow

Designmæssigt er Nokia 7280 helt unik, og det er svært ikke at kaste en tanke eller to på den symbolstatus som Apples iPod har fået. Den ligner en forvokset MP3-afspiller ved første blik – lang og firkantet, men det, der først og fremmest springer i øjnene, er det manglende tastatur. Det er i stedet for erstattet af et lille drejehjul (og derfor var sammenligningen med iPoden jo lige for!), som du skal dreje, vælge og klikke dig videre med.

Skærmen er lille, men fungerer nu ganske godt alligevel. En finesse ved skærmen er, og det er nok her kvindetækket for alvor træder i karakter, at skærmen forvandler sig til et spejl, når telefonen ikke er i brug. Det er nok lidt vovet at kaste sig ud i en større mascara-lægning med dette spejl som hjælpende redskab, men det er i hvert fald muligt at tjekke, om håret sidder som det skal. (Her kan jeg nævne – lige for at lave et lille sidespring, og så alligevel ikke – at en undersøgelse i Tyskland afslører, at de tyske kvinder primært bruger kameraer i mobiltelefoner til at tage billeder af frisuren omme i nakken med!). Rundt omkring på telefonen sidder der små stykker ruskind, som giver den et ekstra eksklusivt look.

At 7280 er tænkt som en accessorie fra Nokias side, et livsstilsprodukt udover det sædvanlige, viser det lille Nokia-mærke, som er på mobilen. Fuldstændig som på et stykke tøj! Endelig følger der en lille rem med, så man kan have mobilen dinglende om håndledet, og et lille sort læderetui til at beskytte den med i regn og blæst.

Designmæssigt appellerer telefonen til kvinder, men det afholder den ikke fra at være det mest interessante og vellykkede bud på en anderledes designet mobiltelefon, der findes på markedet pt.

SMS-mareridt

Til gengæld bringer teknikken et par gevaldige ubehageligheder. Den største er SMS-delen. 7280 har som sagt intet tastatur, så man skal bruge drejehjulet. Det kunne såmænd have fungeret fint nok, hvis f.eks. ordbogen havde fungeret bedre. Selvom den ikke gør det, skal den i hvert fald benyttes, ellers ender det med, at man kaster den fra sig i voldsom irritation.

Inde i besked-mappen ligger alle alfabetets bogstaver i alfabetisk rækkefølge for neden, og her aktiverer du også ordbogen. Det er et spøjst symbol helt til venstre, der indikerer ordbogen. Du bruger drejehjulet til at komme hen til det ønskede bogstav, og trykker på den lille metalknap for at vælge det. Når du har valgt kommer du tilbage til start, hvor de fem første bogstaver er ordbogens forsøg på at gætte, hvilket ord du er i gang med at skrive. Gætter den rigtig, kommer bogstaverne så i hælene på hinanden. Ordbogen fungerer altså ikke på samme måde, som i andre mobiltelefoner, hvor det er hele ord, der dukker frem.

Når ordbogen gætter rigtigt, er det lyn hurtigt at skrive en besked, men det er desværre for sjældent at det sker. Ordbogen skulle Nokia have arbejdet mere med, for den kunne sagtens komme til at fungere rigtig godt. Som den er nu, er den et mindre mareridt. Det tog mig godt fem minutter at skrive en SMS-besked på 160 tegn – jeg kan normalt ikke prale af at være verdens hurtigste SMS-skriver, men jeg har dog aldrig tidligere brugt fem minutter på at skrive en SMS-besked på den længde. Men bedøm selv… Endelig kræver det 7 tryk, fra du er færdig med at skrive en SMS, til du rent faktisk har fået den sendt af sted til en modtager fra adresselisten.

Men er det ikke et kamera?

7280 kan faktisk ligne