Ikke flere 2G-telefoner fra Panasonic
Panasonic lukker ned for deres GSM-produktion på Filippinerne og satser nu udelukkende på 3G og Linux-telefoner, man netop har lanceret i Japan. Panasonic lukker også for et udviklingscenter i USA, hvor telefoner med andre operativsystemer udvikles.
– Vi kommer til at satse helt på 3G fremover. Det er en overdrivelse at sige, at vi har skaffet os en stærk position på 2G-markedet i Europa, derfor satser vi nu fuldstændig på 3G, som vi ser som fremtidens teknik, siger Jan Dahl, Vicedirektør Panasonic.
VS-Serien, som Panasonic i dag markedsfører i Europa, er virksomhedens sidste GSM-telefon, herefter satser Panasonic på 3G-teknologien. Jan Dahl kan også bekræfte, at man vil satse på et operativsystemet Linux.