Telia udsættes for massiv kritik fra Debitel

Farcen fortsætter. Nu melder Debitel sig også på banen med en sønderlemmende kritik af Telia. Helt simple ting som håndtering af fax kan Telia ikke magte, lyder det fra Debitel. Så sent som torsdag var der endnu en gang problemer.

Telia udsættes for massiv kritik fra Debitel

Sent i går eftermiddags, hørte Mobil.nu fra Debitel. Lige som de andre selskaber, havde vi også henvendt os til dem, for at høre om de oplevede problemer for tidligere Telia kunder. Det gør de, men de oplever også en stribe andre problemer.

Henrik Larsen, der er underdirektør i Debitel siger til Mobil.nu:

åØåKunder der vil flytte TIL Telia – der får Telia ikke ekspederet sagen. Kunden der har købt en Telia telefon, og vil igang, men intet sker. Vi kan sende porteringsanmodninger afsted gentagne gange, kunden rykker jo for en overførsel, og vi kan kun henvise til Telia. Hvad værre er; Telia giver overfor kunderne udtryk for, at det er debitel der er problemet, og vi har utilfredse kunder i vores Kundeservice.

Kunder der skal flytte fra Telia til debitel – oplever det sammme cirkus. De frigiver ikke kunden, der skal rykkes gentagne gang, vi bruger mange ressourcer og specielt negative kundeoplevelser, omkring det her.

Hvor tror I problemet ligger?

Dybest set anser vi Telias problemer for ‘banale’, vi er i niveauet med telefaxer der ikke virker når vi skal sende porteringsanmoderninger afsted, – det er vitterligt så basalt så man tror det er løgn, og det er fra ende til anden at der er problemer. Hvis ikke det er faxen, de har ikke modtaget de pågældende papirer, så har de glemt at ‘hente’ kunden, give besked til kunden – you name it!

Hvad har I gjort for at få problemerne rettet?

– Det har været rejst i brancheregi – hvor den samlede branche har påtalt vores problemer overfor Telia, så sent som i sidste uge har det været oppe på et af branchemøderne omkring NP i Teleindustrien, og hvor Telia – igen – har lovet bod og bedring.

De problemer der er nævnt på Mobil.nu – oplever vi også. Kunder der har været kunder i Telia i flere år, kan pludseligt ikke ringe… Det som – igen – er kendetegnende er, at Telia henviser til alle andre – og hvor vi og andre får skyld for at det er OS der har skabt problemerne, hvilket jo ingenlunde er tilfældet, vi har ingen aktier i Telias problemer…. De meldinger vi får fra Telias kunder er iøvrigt, at Telia kan ikke rette fejlen i deres system – kunderne får nye numre ved Telia.

Vi har i debitel et koncept, hvor kunderne kan ringe direkte til mig, kundeservicedirektøren, og ‘give ris og ros’, og hver evigt eneste torsdag hvor vi kører dette koncept, har jeg Telia-problemsager. Så sent som torsdag eftermiddag, havde vi 2 konkrete sager, hvor Telia igen giver alle andre end Telia skylden for de problemer som de udsætter branchen som helhed for.

Vi har nu igen bedt Telia om en kommentar på den sønderlemmende kritik af Telias håndtering af sagen og den kritik der er rejst af Telias kundeservice.

Seneste tilføjelse til sagen

Næste historie om emnet er også interessant. Redaktionen har bragt sagen videre. 30/11/1999 postede redaktionen en ny vinkel med en nyhedsartikel med fokus på Telia udsættes for massiv kritik fra Debitel – Historien bringes videre her. Tjek de seneste nyheder om temaet her.