Endnu flere bøder for at tale mobil i bilen

Endnu flere bøder for at tale mobil i bilen

Selv om antallet af solgte håndfrit headset stiger, så er der stadig mange flere, der kører bil med en hånd og snakker i mobil med den anden.

På fem år er antallet af bøder mere end tredoblet. I følge comon.dk blev der i 2000 udstedt 5.541 bøder mens der efter 10 måneder af 2005 var blevet udstedt hele 17.122 bøder.

Der er selvfølgelig flere grunde til en stigning i syndere. Politiet har forstærket indsatsen, og samtidig er der kommet mange flere mobiltelefoner til, samtidig med at folk er blevet mere fortroelige med mobiltelefonen og derfor tror, at de sagtens kan klare at køre bil imens de snakker ned i røret.

– Vi holder øje med det under vores almindelige patruljering, men vi kan ikke målrette vores kontroller på helt samme måde aom på spiritus og defekte biler. Bilisterne spotter os på lang afstand og lægger mobilen fra sig, før de når hen til kontrollen forklarer Chefpolitiinspektør Mogens Wilbert i Rigspolitiets Færdelsafdeling til comon.dk.

I Danmark ligger bøden på 500 kr., og til den pris kan man sagtens købe et håndfrit headset. Skal man på skiferie ned i alperne, er det værd at bemærke, at syd på kan bødesummen være meget højere.