Nokia Razr og Samsung Razr
Mobiler laves i mange forskellige formatter. Der findes den klassiske murstensvariant (candy bar), Klapmobilen (clamshell) og den skydbare (slide). Nu kan vi åbenbart snart lægge Razr-modellen til formvarianterne. Det virker som om alle større fabrikanter prøver at efterligne Motorolas tynde Razr-model.
LG er kommet med den 2-megapixel Razr-kopi P7200, der ligner Razr i både form og taster. Motorolas amerikanske markedsandele er steget, og dte kan de takke den 13,9 mm. tynde mobil, der blev lanceret for godt og vel et år siden.
En af fremgangsfaktorerne er ifølge analytikeren Neil Mawton, at Razr så kraftigt skiller sig ud fra konkurrenterne, siger han til Reuters. Men det skulle blive ændret nu. Razr er ikke den eneste mere. Allerede i august kunne vi fortælle om Samsungs Razr-inspirerede V740, og nu skulle opfølgeren V8400 være på vej, der skulle være en meget tynd skydbar model.
Reuters citerer oplysninger fra koreanske medie, der beretter at Razr sælger bedre end Samsungs model, selv på Samsungs hjemmebane. Men Samsung er ikke skræmte. En talsmand for virksomheden fortæller at tynde mobiler er et af virksomhedens fokusområder i 2006. Blandt andet den supertynde P3000, der kun skulle være 8,9 mm. tynd, bliver et spetakulært syn.
Nokia har ligeledes store planer om tynde mobiler.
– Nokia har ikke været så synlige med deres strategi for tynde modeller. Vi kan forvente en model i løbet af 2006, fordi de simpelthen mangler én i repertoiret, siger Neil Mawson.