Spillepause hos Nokia

N-Gage blev ikke den helt store succes, som Nokia regnede med. Nu vil Nokia i stedet satse på musik og TV frem til 2007.

Spillepause hos Nokia

Der var store ambitioner da Nokia lancerede deres bærbare spillemaskine/telefon N-Gage. De havde sat et mål på seks millioner solgte spilletelefoner i løbet af tre år. Men i dag siger tallene noget helt andet. Med kun to millioner solgte enheder, er det en fiasko for Nokia.

At Sony Playstation Portable så samtidig er blevet lanceret med stor succes, har ikke gjort salget større for N-Gage. PSP’en forventes at blive solgt i hele 13 millioner konsoller før marts næste år.

Tidligere på året annoncerede Nokia så at deres spil ville blive tilgængelige på deres smartphones. Samtidig lancerede Nokia deres højtprofileret N-Series af smartphones, hvor blandt andet TV-mobilen N92 er en del af. Men i 2006 vil Nokia udelukkende have et hovedfokus på musik og TV i stedet for spilverdenen. Så forvent ikke spil fra Nokia det næste lange stykke tid.

(kilde: amobil.no)