Dansk SMS mod skolepjæk

Dansk SMS mod skolepjæk

Vi har før skrevet om ordningen i de italienske skoler, men Københavns Tekniske Skole (KTS) og Handelsskolen i Ballerup har også prøvet med SMS mod udeblevne elever, skriver Urban.

– Dermed rammer vi dem lige på hovedpuden med et budskab om, at der er nogle, som bekymrer sig om deres uddannelse, så se at mød op, siger Ole Rømer, inspektør ved KTS Bygge og Anlæg i Rødovre til Urban.

SMS er ofte hurtigere, billigere og mere effektfuld end i brev. Ole Rømer vil dog ikke konkludere om ordningen, der kørte i en måned, fik fraværet til at falde. Men at bruge SMS’en som en måde at begrænse fraværet på, ser han stadig som en god mulighed.