Libratone klar til Android og Windows Phone

Libratone frigiver software-opdatering til sine trådløse højttalere Libratone Zipp, Live og Lounge. Dermed understøttes de nu trådløs overførsel af lyd via DLNA-teknologi, og så kan man med Android og Windows Phone bruge de danske højtalere til noget.

Libratone klar til Android og Windows Phone

Det har indtil nu været forbeholdt brugere af Apples iOS-enheder at nyde godt af Libratones roste high-end lyd og prisvindende design.

Men med den nye opdatering kan man nu også streame musik fra Android og Windows-enheder til Libratones trådløse højttalere via et almindeligt Wi-Fi-netværk og via PlayDirect. I løbet af februar 2013 lancerer Libratone desuden en Android app, som en del af den nye software-opdatering. Den gratis opdatering indeholder desuden forbedringer på audio settings for alle Libratones trådløse højttalere.

 
”Vores seneste opdatering understreger vores engagement og bestræbelser på kontinuerligt at forbedre vores produkter og give brugerne langtidsholdbar teknologi”, siger Tommy Andersen, administrerende direktør for Libratone i en pressemeddelelse.

Udover tilpasningen til DLNA, så udvider Libratones også den omtalte PlayDirect-teknologi til også at omfatte højtalerne Libratone Live og Lounge, så også disse højttalere kan afspille trådløs lyd direkte fra en mobil enhed, uden brug af et Wi-Fi-netværk. Med PlayDirect danner en Libratone-højttaler sit eget netværk og skaber dermed en direkte Wi-Fi-forbindelse mellem højttaleren og en kompatibel enhed. Uanset om enheden er tilsluttet via AirPlay, DLNA eller PlayDirect, så får man som lytter samme lydoplevelse.

Den nye opdatering foretages ved download eller opdatering af Libratones iPhone app.

Opdateringen gælder for hele den nuværende familie af Libratone trådløse højttalere: