LG’s P7200 kommer i november
LG P7200 ligner designmæssigt Motorolas Razr en del. Til gengæld er der langt mere krudt i den. Udover 2-megapixelkamera med autofokus har den indbygget MP3-afspiller og kan udstyres med et hukommelseskort. Der er desuden mulighed for panoramabilleder og videooptagelse – og så kan skærmen drejes 180 grader, så du kan rette kameraet mod det, du vil.
Den interne hukommelse sniger sig op på 64 MB, og hvis det ikke er nok, kan man smide et Micro-SD-kort i, der kan rumme op til 512 MB.
Du kan desuden bruge Bluetooth og e-maile med P7200. Musikknapperne er placeret på telefonens yderside, så man kan høre sin favoritmusik, mens telefonen er klappet sammen.
Og det bedste af det hele – den komme sandsynligvis i butikkerne i denne måned, hvis alt går vel.