Palm fortsætter med OS
Som vi tidligere har skrevet, er det Palms tanke at lancere en billigere udgave af sin populære Treo 650, en model der skal have Palm OS som styresystem.
Der har lydt ramaskrig blandt mange Palmbrugere over, at Palm fremover skal til at satse på Mirosofts Windows Mobile som styresytem. Men vicedirektør Ed Cooligan skriver nu i et åbent brev, at samarbejdet med Microsoft ikke indebærer, at Palm vil stoppe med at udvikle produkter med Palm OS-programmer.
Ed Cooligan nævner dog ikke hvilke produkter, som skal have de forskellige operativsystemer. Det bliver blot slået fast, at vi næste år kan ventes os flere nye modeller fra Palm, både mere advancerede modeller, men også i den billigere ende af prisskalaen. Disse billigere modeller kommer efter al sandsynlighed til at have Palm OS. Og det store spørgsmål er, hvad dette indebære for udviklingshastigheden for Palm OS, som af flere anses for alt for langsom.
Palm har yderligere planer om at lancere en serie produkter med opkobling til Lifedrive, der fungere som en kombination af medieplayer og lommecomputer. Denne serie kommer dog til salg i et betydelig mindre omfang end Treo-modellerne.