Irere begraves med deres mobiler

I Irland bliver det mere normalt at afdøde bliver begravet med deres mobiltelefon. Frygten for at blive levende begravet er en stor faktor.

Irere begraves med deres mobiler

I følge de irske bedemænd bliver flere irere nu begravet med deres mobiltelefon med i graven. Det er skik i Irland at blive begravet med en egendel, og det har irerne nu taget til det mere spøjse plan, skriver Belfast Telegraph

En af forklaringerne til begravelseskammeraten kan være, at mobiltelefonen efterhånden repræsenterer en mere central del i folks hverdag og her specielt de unge. Men altså også frygten for at begrave de levende spiller ind.

– Nogle folk er skræmt ved tanken om at vågne op i kisten, så de tager mobilen med så de kan ringe efter hjælp, siger Keith Massey, chef-bedemand i Dublin til Belfast Telegraph.

Det er dog nødvendigt at slægtningene slukker mobilen eller sætter den på lydløs inden den bliver sænket ned i dybet. Det ville være noget uheldigt hvis den begyndte at ringe under begravelsen.

– Nogle insisterer på, at mobiltelefonen skal være slukket, så batteriet ikke er fladt, når de vågner og tænder telefonen igen, siger han.

Irerne går til nye dybder med mobiltelefonen og vil heller ikke leve uden dem i det hinsides. Så bliv ikke bange næste gang du får et opkald fra din afdøde bedstefar, det kan være han bare vil ringe og sludre.