Træk nettet ned på din mobil

Træk nettet ned på din mobil

Man har længe kunne gå på internettet med sin mobil, men det store problem har været at presse hjemmesidernes store indhold ned på en lille mobilskærm. Den norske softwareproducent Opera lancerede en ny gratis minibrowser til almindelige Java mobiltelefoner, der komprimerede sideindholdet ned til 10-20 KB. Nu har Nokia til deres nye modeller udviklet en stærk konkurrent.

Nokias nye webbrowser baserer på en åben kildekode, som indebærer at selvstændige udviklere kan lave deres egne tilpasninger. Den nye browser, som de tre nylancerede N71, N80 og N92 alle har, kommer sammen med Series 60 til at indgå i andre mobiludvikleres katalog. Tidligere har Panasonic anvendt Series 60 i sin mobil X800.

Den nye Webbrowser kan læse internetsiderne, præcis som de ser ud på en almindelig computerskærm, og derefter kan man som bruger zoome ind på det område af skærmen, som man ønsker at se nærmere på. Denne funktion gør, at man som bruger ikke behøver scrolle op og ned af siden, hvilket er meget besværligt på en mobiltelefon.

En anden smart funktion er det, som kaldes Visual History, som viser minature billeder af tidligere besøgte internetsider. Man kan ligeledes preprogrammere mobiltelefonen til kun at hente en særlig del af de sider, som man besøger ofte.