Samsung satser på Kina

Samsung satser på Kina

Kina er det land i verden hvor mobilhandlen slår nye rekorder hver måned. I Kina vokser markedet hurtigst og derfor er det ikke så mærkeligt at koreanske Samsung, præcis som mange andre mobilproducenter, satser stenhårdt på det gunstige marked.

Samsung lancerer deres mobiltelefon SCH-M709, for at lokke nye kunder til sig og for at stikke ud fra mængden. En mobiltelefon med imponerende 7 megapixelkamera.

En anden model der også lanceres i Kina er Samsung SCH-239, som er en tynd skabning, der vil konkurrere med Motorolas populære Razr V3. Desuden har Samsung for nyligt frembragt 5-megapixelmobilen SCH-509. Den koreanske invasion er altså et faktum, ikke bare i Europa, men nu også i Kina.