Palm kommer med Treo-model sat op til Windows

Palm kommer med Treo-model sat op til Windows

Der har længe rumsteret rygter om, at Palm går med planer om at sælge mobiltelefoner og lommecomputere med andet operativsystem end Palm OS. Palm har åbent vist interesse for Linux, mens de har været mere hemmelighedsfulde, når det kommer til Microsofts Windows Mobile. Men hvad mobil erfarer, så skulle den første Treo-model med windows være på det amerikanske marked om to uger.

Som det tidligere har været, kommer Treo-modellerne først på det ameriaknske marked, for derefter senere at komme til det europæiske kontinenet. Grunden hertil er, at Palm tilpasser telefoner til de store operatører i hvert land, og denne tilpasning kræver noget tid. Palm’s tilpasning gør, at alle indstillinger for GPRS og MMS allerede er indlagret, og at telefonerne i hvert land selv genkender simkort og de rette indstillinger.

Den 12. oktober skal Palm lancere nye produkter, og det er ikke usandsynligt, at man her vil finde den danske version af Treo 670, som modellen kommer til at hedde.