eBay og Skype næsten enige om købsaftale

eBay og Skype næsten enige om købsaftale

En af de mest omtalte handler den seneste tid, er eBays angivelige opkøb af Skype. Aftalen skulle nu være ved at komme på plads. Det skriver Financial Times. eBay skulle være villig til at punge ud med i alt 4,1 mia. dollars for at få handlen i hus.

En af grundene til, at eBay vil opkøbe Skype, er, at de ønsker at forbedre deres internetauktioner. Nu foregår al handel via e-mail, men med Skype integreret i eBay vil det kunne lade sig gøre at købe og sælge sine varer via direkte talekommunikation.