Forbedret navigation fra Mio

Mio Technology præsenterer navigation målrettet til brugere, der ikke har lyst til at bruge tid eller nørkle med besværlig teknik.

Forbedret navigation fra Mio

Mio Technology har allerede to modeller på markedet, som nu bliver efterfulgt af to forbedrede modeller, når Mio 268+ og Mio 269+ lanceres i Danmark. De nye modeller er udstyret med forbedret processor, nyere software og nye features. Eksempelvis indeholder modellerne en funktion, der sikrer, at føreren af bilen bliver advaret, hvis han eller hun overskrider en bestemt hastighed i bilen.

Det er åbenbart kvinder, der køber produkterne, fordi de er lette at bruge. Tryk på tænd-knappen – og du har straks mulighed for at indtaste en destination og lade den elektroniske GPS-navigatør finde vej:

– Der er stor efterspørgsel på navigationsprodukter, der er lette at betjene. Efterspørgslen kom blandt andet fra kvinder, der ikke – ligesom en del mænd – har lyst til at nørkle med det elektroniske legetøj og få eksempelvis en GPS-modtager til at tale sammen med en mobiltelefon via en bluetooth-forbindelse. Det kan let blive meget besværligt. Ergo er der altså et marked til de nye brugervenlige produkter, forklarer Ole Bergstein fra Mio Technology’s nordiske distributør, Novendo.