Skype indgår aftale med mobiloperatør
For godt 300 kr. om måneden, kan Tysklands tredje største mobiloperatør, E-Plus fra oktober tilbyde deres abonnenter flatrate til internettet inklusiv fri brug af Skype. I følge sitet ‘The Register’ har Skypes indgået sin første aftale med en mobiloperatør, som derved kan tilbyd billig adgang til internettet og mobiltelefoni.
Skype har på nuværende tidspunkt 52 millioner brugere, og med E-Plus’s næsten 10 millioner oven i, er der tale om en væsentlig forøgelse. Aftalen er den første større annoncering, efter at Microsoft har vist interesse for det to år gamle dansk-svenske selskab. Tidligere har Microsoft købt det private Teleo, og de har planer om at implementere VoIP i MSN Messenger.
(kilde: The Register)