N80 – Nokias nyeste skud på stammen af 3-megapixelmobil

Nu er der begyndt at dukke billeder op af yderligere en telefon fra Nokias N-serie. Mobil har fået fingrene i billeder af den nye N80, som forventes lanceret senere i efteråret.

N80 – Nokias nyeste skud på stammen af 3-megapixelmobil

Kapløbet om megapixel fortsætter, og nu dukker der billeder op af Nokias næste skud på stammen. Nokia N80 er en ny skyde-model, hvor tastaturet er gemt bag displayet. Fra forskellige kilder fortælles det, at N80 er en 3G-mobil med 3-megapixelkamera. Modellen er med to kameraer, et til videosamtale og et til almindelige fotos.

Yderligere rygter fortæller, at N80 har harddisk. Mobil så N80 for første gang i forbindelse med en lancering af 3 N-seriemodeller, hvor N80’eren hurtigt blev luftet fra Nokias side.

Mobil lover at følge op på N80, så snart vi får fat i mere info om modellen.