Motorolas nye mobil vil ryste markedsprisen på mobiltelefoner

I kampen om mobilmarkedet kommer Motorola med C139, som med en pris på omkring 300 kr. uden abonnement vil slå bunden ud på det nuværende prislag for billig telefoner.

Motorolas nye mobil vil ryste markedsprisen på mobiltelefoner

C139 er en enkel mobil uden så mange dikkedarer. Telefonen kommer med dualband, Java, Sms, Gprs og farveskærm med 4000 farver. Rygter taler også om såvel Bluetooth og helt op til 65.000 farver i skærmen, men som mobile-Review skriver, virker det usandsynligt til en pris så lav. C139 forventes nemlig i salg for beskedne 300 kr., og det er uden abonnement vel at mærke. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Motorola , men C139 nævnes og kommenteres livligt på mobilsider på nettet.

At sprede rygter om den nye model kan være en bevidst markedsføringsstrategi fra Motorolas side. De har tidligere forsøgt at ryste markedet med deres nye modeller, og det ser ud til at lykkedes igen. C139 vil helt sikkert vinde indpas på mobilmarkedet, og til den pris kan det tænkes at telefonen også kan være tænkt til Østeuropa.