Glem alt om Panasonic X800
X700 blev den mobiltelefon, der næsten blev en evergreen for Panasonic. Og det selv om den var smaskfyldt med fejl, da den kom på markedet.
Det kunderne var mest irriterede over, var den udvendige antenne. Og med X800, som skulle følge efter X700 var antennen indbygget, kameraet var bedre, og modellen havde fået Bluetooth.
Men vi får den ikke at se i Danmark. Panasonic herhjemme oplyser at modellen ikke kommer til Danmark. Den kan vi godt glemme alt om. I stedet kan vi så glæde os til Vs3, som snart kommer på det danske marked. Det er den første mobil med 16,7 millioner farvers display.