Nej til krav om mere licens
Når folk ser TV på mobiltelefonen i stedet for på almindelige fjernsyn, ville DR have lov til at opkræve licens. Men politikere mener ikke, at det ville være passende, skriver MetroXpress. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) er én af dem der sætter en stopper for den udvidede licens-opkrævning. Den afgift på elektronisk udstyr er i strid med skattestoppet, mener han.
– Der er ikke brug for nye skatter. Jeg synes, man skal betale for det, man får. Hvis licensen puttes ind over skatten, bliver det politisk inficeret, hvad der kommer ud af Danmarks Radio. Der er en god armslængde til Danmarks Radio i dag, og sådan skal det være, siger Brian Mikkelsen til MetroXpress.