Batteri på mobilen, hvor end du er

Skal du dyrke ekstremsport i sommerferien, så skal du takket være Voltaic ikke bekymre dig om at løbe tør for batteri i mobiltelefonen.

Batteri på mobilen, hvor end du er

Firmaet Voltaic har lanceret en taske med indbygget solopladere, så du kan oplade mobilen, MP3-afspilleren, kameraet eller lommecomputeren uden at skulle være tvunget til at benytte et almindelig el-stik. Noget der jo er rart, hvis man står på toppen af de franske alper.

Tasken indeholder tre solopaneler, som genererer op til 4 watt strøm. Rammes panelerne direkte af solen kan en mobil lades op på 4-6 timer, et kamera på 4-8 timer og en harddiskbaseret MP3-afspiller på 5-6 timer.

Desuden følger der stikadaptorer med samt et batteri, som kan lades op, mens man er på farten. Det giver ekstra mulighed for at lade sine elektroniske dimser op, selvom der skulle gå en mørk sky for solen nogle timer.

Tasken kommer i forskellige varianter, der alle koster 229 dollars, ca. 1.400 kr.