Er der stråling i din mobil?

Er der stråling i din mobil?

Den svenske organisation TCO Development kæmper for lavere stråling i mobiltelefoner. De tester løbende nye produkter med det formål at få producenterne til være mere opmærksomme på strålingen.

I forgårs publicerede de således den seneste test af otte nye mobiltelefoner, og her klarede Nokia sig overraskende godt.

De beståede telefoner er:

– Nokia 3120

– Nokia 5140

– Nokia 6021

– Nokia 6230i

De dumpede telefoner er:

– Qtek S100

– Nokia 9300

– Sony Ericsson K750i

– Sony Ericsson P910i

Vi skal gøre opmærksomme på, at TCO Developments grænseværdier ligger en del lavere end de internationale standarder. Der er tale om den såkaldte SAR-værdi (hvor meget stråling, der optages i kroppen), som TCO Development hævder maksimalt må være på 0,8 watt/kg. Til sammenligning ligger den internationale grænseværdi på 2,0 watt/kg, altså 250 % højere.

Lav interesse for SAR-mærkning

Marianne Weling fra TCO Development udtaler, at der stadig er stor uvilje blandt mobilproducenterne mod at mærke deres produkter med hvor meget stråling, de udsender.

– Men vi fortsætter ufortrødent, presset øges på producenterne fra alle sider. Forhandlerne er allerede interesserede, og nu skal vi til at opdatere vores tests og desuden til at teste 3G-telefoner, fortæller Marianne Weling.

Se hvordan din mobil klarer sig!

På denne hjemmeside, finder du samtlige testede mobiler, og om de bestod TCO Developments test eller ej: www.mobilmarkning.nu.