SMS-er reducerer arbejdsulykker

SMS-er reducerer arbejdsulykker

Medarbejderne hos rengøringsfirmaet JohnsonDiversey har det sidste års tid reduceret arbejdsulykker og sygedage med 55 procent.

Metoden har været simpel: Hver dag har firmaet sendt en humoristisk SMS til medarbejderne om den fiktive John Dristig, der kom ud for alverdens ulykker, fordi han ikke tænkte over sikkerheden på arbejdet. En SMS kunne f.eks. lyde: John Dristig havde sin taske liggende løst i kabinen – den kom flyvende med 100 km. i timen.

Det har fået medarbejderne til at løfte tunge ting rigtigt, spænde tunge ting fast i bilen, huske sikkerhedssko og -sele. Kort og godt, at det handlet om at få medarbejderne til at ændre de indgroede – dårlige – vaner.

Ina Rasmussen, der er ansvarlig for kampagnen hos JohnsonDiversey, fortæller:

– Gang på gang kunne vi jo se, at det mest af alt var nogle dumme hverdagsvaner, der var årsag til ulykker eller fik de farlige situationer til at opstå – ofte drejer forebyggelse sig ikke om en helt ny måde at gøre tingene på, men bare om at tænke sig lidt om.

En række europæiske lande har også taget ideen til sig, og koncernen har præmieret kampagnen for dens kreative måde at øge sikkerheden på.