Gør trådløs telefon til IP-telefon

Gør trådløs telefon til IP-telefon

Når man ringer med IPsmart skal telefonen bruges på helt almindelig vis, og det er altså ikke nødvendigt at sidde foran computerskærmen. Man styrer simpelthen computerprogrammet fra telefonen.

– Vores vision er at gøre det så enkelt som muligt for brugerne at komme i gang med IP-telefoni, siger Mats Werngren, produktchef hos ILD.

Den specialudviklede software IP Phone Center gør, at IPsmart fungerer sammen med programmet SkypeT, der er oppe på over 100 mio. downloads. Med Skype kan man ringe gratis over hele verden.

Det er smart med en separat telefon til IP-linjen, så der ikke er optaget, hvis nogen ringer samtidig på den almindelige telefonlinje. Samtidig bevarer man også sikkerheden ved den almindelige telefon til f.eks. alarmopkald.

IPsmart koster 55 euro, eller godt 400 kr.