LG dominerer 3G-markedet i Europa
Koreanske LG har al grund til at være glade i disse dage. I går overskred selskabet den magiske grænse med over 1 million leverede 3G-mobiler i Europa, hvilket gør dem til de største i Europa.
Ifølge analyse-bureauet IDC’s seneste rapporter solgtes der i alt 8,1 mio. 3G-telefoner i Europa sidste år – et tal, man regner med, når op på 22 mio. i år.
En af årsagernes til LGs store fremgang er samarbejdet med mobiloperatøren 3, Orange og Telephonica. LG siger selv, at udviklingen af 3G-markedet går hurtigt i Europa, og at tjenester som videotelefoni og hurtig internet-opkobling via 3G-telefoner er noget som kunderne efterspørger meget.