Alarm: PMS!

Alarm: PMS!

Kvinders.net er et tilbud til det segment, der ikke består af mænd. Med et mobilnummer hos Kvinders.net får man skønhedstips, anmeldelser af feminine mobiltelefoner og PMS-alarm.

Det er tre kvinder, der i samarbejde med CBB Mobil lancerer websitet, der giver interesserede brugere mulighed for at modtage skønhedstips, PMS-varslinger, særligt udvalgte ringetoner og stof til eftertanke, som der står i pressemeddelelsen.

– De færreste kvinder er interesserede i fodbold-logoer, Star Wars-ringetoner eller platte vittigheder på deres mobiltelefon. Hele mobilbranchen er domineret af mænd og teenagere, når det gælder reklamer, abonnementsformer og tjenester. Og det vil vi gerne gøre noget ved, siger Louise Kongsdal Boss, der er en af de tre kvinder bag siden.

Kvinders.net er taletid uden abonnement, binding eller minimumsforbrug. Minutprisen ligger på 69 øre og 19 øre for en SMS.