iTunes Music Store åbner i Danmark

iTunes Music Store åbner i Danmark

Siden starten for blot to år siden har iTunes Music Store udvidet sin dækning med netbutikker i 19 lande og mere end 400 millioner sange købt og downloadet på verdensbasis, og de sidder på 70 procent af online musiksalget.

– iTunes Music Store har revolutioneret måden vi opdager og nyder musik på, og vi sælger nu mere end en halv milliard sange om året, siger Eddy Cue, programansvarlig i Apple.

Apple har dog ingen kommentarer til, hvor stort et salg de forventer i Danmark.

iTunes Music Store tilbyder det største online katalog af musik i verden, med over 1,5 millioner sange i USA, og gennemsnitlig en million sange i hvert af de andre lande. Dansk musik der desværre ikke så meget af endnu. Ca. 10 danske grupper er at finde pt. Bl.a. Carpark North, Jokeren og The Raveonettes. Også Flemming ‘Bamse’ Jørgensen er at finde, hvilket virker lidt spøjst, da fans af ham, nok ikke hører til den hårde kerne af musik downloadere.

Både Mac- og PC-brugere kan bruge iTunes Music Store. Prisen for et album ligger på 80 mens en single koster 8 kroner.

For at kunne købe musik fra iTunes Music Store skal man hente iTunes ned fra www.itunes.com. Og det er gratis.