Mobiltelefoner forbydes i svømmehaller
Det er især i svømmehallernes omklædningsrum, at kameramobiltelefonerne kan være et problem. Især kan det være et problem med voksne og børn i samme omklædningsrum. Mobning børnene i mellem kan også være et af de problemer, en kameramobil kan føre med sig.
Det skriver Politiken, og Casper Larsen, anlægsleder i Østerbro Svømmehal, siger til avisen, at
– Et forbud er den eneste måde at håndtere problemer med blufærdighedskrænkelser, mobning og pædofili. Der har verseret historier om unge mennesker, der tager billeder af andre og deler ud. Men vi har ikke haft konkrete eksempler her i hallen.
Andre svømmehaller i København indfører lignede forbud.