Mobilen istedet for lægebesøget
Ifølge itavisen.no har universitetssygehuset i Genéve, Schweitz gennemført en undersøgelse, der dokumenterer, at mobilen kan bruges som alternativ til lægebesøget. Det gælder for eksempel ved udvendige lidelser, som sårskader og andre hudproblemer.
Det er især i områder, hvor patienten har langt til lægen, at kameramobilen kan benyttes til at få stillet en diagnose.
I Norge benytter man sig allerede af digitalkameraer i behandlingen af patienter. Billederne bliver sendt til eksperter og næste skridt på vejen, er altså at benytte sig af de billeder, som patienterne sender via mobilen med indbygget kamera.