M1 sænker prisen
Det lille nordjyske mobilselskab M1 har sænket priserne på samtale og SMS til henholdsvis 68 og 18 øre. M1 Tank Op er et forudbetalt abonnement, der giver abonnenterne mulighed for at spare 14 % på samtale.
M1 mener selv at besidde en førerposition blandt de billigste mobilabonnementer. Heril skal det bemærkes, at selskabet takserer per påbegyndt minut og ikke som øvrige selskaber per sekund. Taler du således i 61 sekunder, må du betale for 2 minutter.