Z700 fra Samsung: 3G-telefon med 3 megapixel
Z700 er noget helt for sig selv. Det er nemlig verdens første 3G-telefon med 3 millioner pixels. Dermed skyder Samsung for alvor gang i megapixel-kapløbet.
Z700 er udstyret med en skærm, der kan vrides stort set som S700 fra Sony Ericsson. Dermed kan telefonen på samme tid være både en mobil og et digitalt kamera.
Indbygget i mobilen, finder man også en MP3-afspiller, videoafspilning og -optagelse med Mpeg4, Bluetooth, USB og mulighed for ekstern hukommelse. Der er ligesom på D600 både dobbelte stereohøjttalere og PictBridge.
Modellen rammer det danske marked til efteråret. Det bliver uden tvivl en model, som alle 3G-operatørerne vil kappes om herhjemme.