Det Kongelige Teater går mobilt med SONOFON
Blandt de nye initiativer er en omfattende omlægning af Det Kongelige Teaters traditionelle fastnettelefoni, som bliver integreret med en mobil løsning i SONOFONs MultiPlan-løsning.
Det giver større fleksibilitet for teatrets medarbejdere, som eksempelvis kan viderestille samtaler fra den faste telefon til mobiltelefoner og ringe til mobiltelefonen via lokalnumre. Medarbejderne, som ofte er på farten, vil også få forbindelse til teaterets netværk fra deres mobiltelefon, PDA eller bærbare computer.
– Vi er meget glade for at indgå samarbejde med denne stolte institution i dansk kulturliv. Partnerskabet giver os mulighed for at udvikle nye spændende tjenester, og så vi glæder os til at tilbyde teateroplevelser og andre arrangementer til vores kunder og medarbejdere, siger Stig Tiedemann, direktør for SONOFON Erhverv.
– Det Kongelige Teater er glade for denne enestående samarbejdsaftale, der giver teatret mulighed for på afgørende nye måder at udvikle vores kommunikation – både internt i teatrets organisation og i forhold til teatrets mange publikummer og samarbejdspartnere. Det gælder i teatrets virke som en kreativ, moderne netværksorganisation, og det gælder i den direkte kontakt til billetkøberne, hvor også dialogen via telefonmediet fremover vil blive udviklet, fortæller Det Kongelige Teaters kommunikations- og marketingchef Kresten Schultz-Jørgensen.
SONOFON, der også bliver hovedsponsor for Det Kongelige Teater, vil blandt andet deltage i udviklingen af nye SMS-tjenester til glæde for såvel gæster som medarbejdere i Det Kongelige Teater. En mulighed er at give teatergængere direkte besked via SMS i tilfælde af aflysninger, ligesom SMS-tjenesterne vil forbedre den interne kommunikation til teaterets travle medarbejdere, så alle får vigtige beskeder om arbejdsplaner og ændringer.