Originalt Kylie-hit som ringetone

Originalt Kylie-hit som ringetone

InAphone A/S har indgået et samarbejde med EMI Music om at levere originale ringetoner til Europas mobilbrugere. Ringetoner, der er specielt designet til mobilen.

Endelig er der blevet etableret et samarbejde mellem musikbranchen og mobilproducenterne. Et samarbejde der sikrer, at de digitale ringetoner endelig leverer Kylie Minouges ‘I Believe in You’ i en version, så man kan høre, at det er hende. Ringetoner, der vel at mærke, har et originalt islæt og ikke lyder, som de nuværende, som ringe digitale reproduktioner af den "rigtige" version.

Ifølge en pressemeddelelse ønsker InAphone at være den førende leverandør til musik i mobilen i Skandinavien. Virksomheden producerer og udbyder selv ringetonerne fra såvel udenlandske som indenlandske kunstnere. Så få en ringetone fra et hit af Robbie Williams, Tina Turner, Kylie Minouge, Kim Larsen eller Nik og Jay. Samarbejdet med EMI skal gøre det muligt for enhver via websitet www.mobilebuzz.dk at kunne købe sin favoritsang som original ringetone.