Foreløbig ingen porno fra TDC
Flere medier skriver i dag, at TDC, efter at have været i kontakt med kunder og interesseorganisationer, ikke vil tilbyde porno til deres mobilkunder. TDC erfarer, at kunderne ganske enkelt ikke bryder sig om, at et teleselskab som TDC begiver sig ud i den slags tjenester.
Det handler først og fremmest om tryghed, ansvarlighed og om at beskytte børn mod pornografien.
TDC afviser dog ikke, at de på et tidspunkt vil tilbyde porno over mobiltelefonen. Når der på et tidspunkt udvikles filtre til pornotjenester til mobiltelefonen, og når tiden er moden til det, vil man tage det op til overvejelse igen.