En lille 3G-mobil fra Samsung?

Ifølge Mobils oplysninger vil Samsung lancere mindst en lille 3G-telefon på 3GSM World Congress i Cannes i næste uge. Billeder af det, der menes at være den nye 3G-telefon, er nu dukket op

En lille 3G-mobil fra Samsung?

Det er det tjekkiske website mobil.idnes.cz, som har offentliggjort billeder af det, som oplyses at være 3G-telefonen Samsung Z500.

Telefonen ligner Samsungs tidligere GSM-telefon E700, men er udrustet med to kameraer, hvor af den ene skal bruges til videosamtale. Telefonen på billedet ligner E700 så meget, at det er usikkert, om det er Samsungs nye 3G-telefon, eller om det i virkeligheden bare er en billedmontage.

Samsung har ingen kommentarer til oplysningerne omkring Z500, men en talsmand hos Samsung siger, at 3GSM World jo er en 3G-messe, så de kommer sikkert til at lancere flere nye 3G-telefoner der.

Alt det bliver vi forhåbentlig klogere på i næste uge, når messen i Cannes åbner op for dørene. Du kan naturligvis følge med her på www.mobilmagasinet.dk