Siemens lancerer trådløs telefon beregnet til ip-telefoni

Nu præsenterer Siemens en trådløs telefon, der ringer via W-lan, hvilket betyder, at modellen er beregnet til ip-telefoni

Siemens lancerer trådløs telefon beregnet til ip-telefoni

Telefonens navn er Gigaset S35, der officielt lanceres til marts på den tyske it-messe, CeBIT.

Siemens meddeler via en pressemeddelelse, at den nye model gør telefonsamtaler over bredbånd samt chat over nettet til bekvem virkelighed for brugeren såvel ude som hjemmefra.

Gigaset S35 er dog ingen Dect-telefon, men en model beregnet til ip-telefoni, der kobler samtalen via en basestation for W-lan i hjemmet eller på kontoret.