Klar besked – kun 6 måneders bindingsperiode
3 blev udsat for massiv kritik da de sidste år pålagde deres kunder en 12 måneders bindingsperiode ved køb af deres nye 3G-mobiltelefoner.
Sagen bølgede frem og tilbage, og i første omgang fik 3 medhold, men det ønsker Helge Sander og it- og telestyrelsen at sætte en endegyldig stopper for. Helge Sander siger til Ritzau, at en lovfæstelse en gang for alle skal give klar besked om det.