2-megapixelmobil kommet til Norden
Vodafone har nu smidt 3G-mobilen Sharp 902 ud i butikkerne i bl.a. Sverige. 902 er udstyret med et kamera, som tager billeder med en opløsning på 2 megapixel. Den har desuden autofokus, 2 gange optisk zoom, og 20 gange digital zoom. Det er første gang vi ser optisk zoom på en kameramobil på det nordiske marked.
Skærmen har en opløsning på 240×320 pixel, og kan vise 260.000 farver.
Sharp 902 måler 50x102x26 mm, og vejer 149 gr. Prisen kommer til at ligge på 6.795 svenske kr.
Da det er Vodafone, der lancerer telefonen, kommer vi ikke til at se den herhjemme – de er nemlig ikke på det danske marked.